Følg os på Facebook

Et arbejdsredskab for forfattere

Ingen genre er bedre eller finere end andre

Ingen genre er bedre eller finere end andre

Det vigtigste er, at en tekst er skrevet i et godt og præcist sprog. Og at forfatteren undgår indforstået tekst, mangel på rum og klichéfuldt sprog. Interview med Christian Djurhuus – leder og underviser på Skrivekunstskolen i Aarhus.

Hvilke genrer skriver Skrivekunstskolens elever i? Skriver hovedparten krimi og børnebøger ligesom alle os andre? 🙂

Det korte svar er nej. Eleverne skriver mange forskellige tekster i mange forskellige genrer. Skolens indstilling er, at der ikke er nogle genrer, der er bedre eller finere end andre. Det, det handler om, er, at en tekst – lige meget hvilken genre den måtte være i – er skrevet med et godt og præcist sprog. Vi opfordrer under alle omstændigheder eleverne til at prøve forskellige genrer af, hvilket undervisningen afspejler. Det gør vi ud fra den overbevisning, at eleverne kun drager fordel af at udfordre sig selv ved at arbejde med genrer, de ikke nødvendigvis tidligere har skrevet i.

Hvad er dit råd til en forfatter, der skriver i en smal genre – som f.eks. science fiction, der kun har et lille publikum herhjemme – og hvis chance for at blive udgivet derfor er mindre?

Jeg synes ikke bøger skal sælge på baggrund af deres genre, men fordi de er skrevet godt. Derfor mener jeg principielt, at bøger, som er velskrevne – altså gode bøger – nok skal finde deres læsere lige meget, hvilken genre de er skrevet i. Sådan ser virkeligheden selvfølgelig ikke altid ud. Der er fx mange såkaldt dårlige bøger, der har et kæmpe publikum. Alligevel ville mit råd være at stole på, at forlaget vil udgive ”den gode bog”. Vil forlagene ikke udgive éns bog, hænger det næppe sammen med, at den er skrevet i en upopulær genre, men nærmere at den simpelthen ikke er skrevet godt nok. Dette kan selvfølgelig være svært at acceptere for den håbefulde forfatter. Især fordi man jo kender til eksempler på oversete eller forbigåede manuskripter, der senere er blevet bestsellere. Således er det ikke så nemt.

Forfatteralmanakken er fuld af gode skriveråd. Men hvad er et dårligt skriveråd? Hvilke “uvaner” forsøger du at pille ud af Skrivekunstskolens elever?

Jeg tror ikke, der findes et egentligt dårligt skriveråd. Fordi skriften som stof per definition er ladet positivt. Lad os forestille os en øvelse, hvor man skal bruge så mange klichéer som muligt. Det ville formodentlig ikke give en god tekst. På den anden side, kan man lære meget af sådan en tekst. Det er nemt nok at sige, at man skal undgå klichéer. Men sættes dette råd ind i en kontekst, hvor det modsatte er gjort, bliver det mere klart, hvorfor man skal undgå klichéer.

Hvis jeg nu alligevel skulle forsøge at svare konkret på spørgsmålet, ville det dårligste råd, jeg kan komme i tanke om, være, at man altid skal stole på, at det, man har skrevet, er godt nok, hvorfor der heller ikke er nogen grund til at læse det kritisk. Jeg har igennem årerne haft ca. 80 elever gennem Skrivekunstskolen. Ud af dem har der været 2-3, som ikke kunne eller ville forholde sig til kritikken. Ud af alle elever er de de eneste, der ikke er blevet bedre.

Jeg ville ikke selv bruge ordnet ”uvaner”, men jeg kan nævne tre ting, som vi ofte taler om under kritikken: Indforstået tekst, mangel på rum og klichéfuldt sprog. De fleste elevtekster har i begyndelsen af forløbet en grad af indforståethed. Derfor må eleven ikke sige noget, når han/hun har en tekst på til kritik. Hvis en tekst behøver sin forfatters forklaring for at kunne blive forstået, er det ofte en dårlig tekst. Lærernes opgave er her at sørge for, at læsningen af samme tekst er rimelig – eller som Pablo Llambías udtrykker det: mindst mulig urimelig. Hvad angår mangel på rum er de fleste elever tit forhippede på at fortælle, hvad der sker. Dermed glemmer de, at handlingen finder sted i et rum, som skal formuleres. Ellers bliver teksten underlig abstrakt, hvor figurerne nærmest svæver rundt i et retningsløst udefineret rum. Klichéen kommer typisk i spil, når eleverne forsøger at dæmme op for det indforståede. Nemlig ved at bruge et sprog, som alle kender. Dog er det to yderligheder af samme sag. Hvor det indforståede er utilnærmeligt for læseren, da vi umuligt kan kende forfatterens tanker, er klichéen så generel, at den kun ridser i overfladen og ikke giver adgang til, hvad der ligger under.

Når en forfatter går i stå – enten med en konkret tekst eller med sit arbejde i det hele taget – hvad er så dit bedste råd til at komme videre?

At læse. Det er i det hele taget det bedste skriveråd, man overhovedet kan give. Jeg kan se en klar forbindelse mellem elever, der læser, og hvor meget de skriver. Jeg mærker også selv, at jo mere jeg læser, desto mere skriver jeg. Et andet råd kunne være at lade sig læse. Vi er tit vores egne dårligste læsere. Ved at lade andre læse, hvad vi har skrevet, kan man opdage nye perspektiver i skriften og måske deri finde måder at komme videre på.

Hvad vægter du som underviser højest? Et godt, måske endda originalt sprog? En god historie/godt plot? At man vil noget med sin tekst/har noget på hjerte? Noget helt fjerde?

Det mest givende som underviser er, når man kan mærke, at eleven får eller har et mellemværende med litteraturen, som noget helt grundlæggende. Det er et stort privilegium at følge elever i løbet af et semester – og nogle gange flere semestre. Den udvikling, de undergår, er ikke en selvfølge og kan ikke fremelskes alene via undervisning. De skal selv ville det.

 

Du kan læse mere om Skrivekunstskolen på Godsbanen i Aarhus her: litteraturen.nu.

 

Interview ved Alice Aagaard

Related Posts

Medlem af ORDforeningen

Medlem af ORDforeningen

Jeg går ikke i dyrt tøj eller tager med veninderne på spaophold – i stedet for bruger jeg pengene på ordgymnastik!

Novlr – et super godt værktøj

Novlr – et super godt værktøj

I jagten på et online skriveprogram er jeg faldet over programmet “Novlr”. Det er enkelt, æstetisk og godt tænkt.  Jeg er meget begejstret!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *